Et menneskes liv veksler mellem orden og kaos – Med mange nuancer…
Nogen gange mest kaos, og nogen gange for meget orden.
Det giver nuancer og nyt liv.
Når man har fået en personlig udfordring, vil mennesker være tilbøjelige til kun at se det dårlige ved en kaotisk situation.
Der er tryghed i det kendte.
Tryghed er godt, men der er ingen udvikling i tryghed.
Vi har det med at glemme, at den tryghed, vi har, bygger på erfaringer, vi har fået gennem problemer.
Regn og blæst giver frodighed til “marken”, men det kan føles meget kaotisk, når det kommer.
Som jeg ser det, er vi i et evigt kredsløb fra kaos til ny orden – “Livets rytme”.
Et menneske kan have for meget orden (overkontrol) i sit liv.
Det kan fornys gennem kaos: Et kaos-problem.
I kaos-tilstanden mangler man helhed, men man kan lære dele af sig at kende, hvis man er opmærksom nok.
Kaos-problemet kan bl.a. vise sig gennem et menneske, som udfordrer ens livstil, ens holdninger osv.
Kort sagt situationer, som “tvinger” én til at tage sit liv op til overvejelse og forny det.
Man kan bestemt også have for meget kaos i sit liv.
Det kan fornyes gennem ny struktur.
En ny måde at anskue og organisere sit liv.
Man bliver her opmærksom på hvad, som ikke fungere og hvad, der skal ændres.
I tv-programmet Lukusfælden er det tydeligt, hvor kaotisk ens liv kan blive, hvis man mangler overblik over sin privatøkonomi.
Her er det også tydeligt, hvordan mennesker holder fast i gamle vaner, selvom det ikke er godt.
Det er vigtigt at anskue sit liv med størst mulig bevidsthed.
Ikke bare ud fra logisk forståelse, men også med hjertet, med kroppen (det instinktive) og omsætte alt til handling… når det er tid.
Så kan man sammen med andre mennesker dele sine erfaringer for at blive hele…
Det kan man kun, hvis man vil tage ved lære.
Det er udfordrende og kræver livsmod.
Overkontrol i en mere ekstrem form viser i det moderne samfund med “dyrkning” af perfektion.
Især i amerikanske film, hvor ordet perfekt “ophøjes” til løsningen på “alt”.
Alt denne “perfektion” kan give en overfladisk, materealistisk livstil, hvor succes handler om rigdom, penge, sex og magt.
Man har fjernet sig fra den, man er, og er blevet til den, man tror, man er.
Egoet kommer i højsædet.
Dette egoistiske selvbillede har brug for at blive “bekræftet” af én selv, vennerne samt de mennesker, man omgiver sig med.
Hvis det ikke bliver “bekræftet”, kunne man komme i tvivl om, hvem “jeg” er.
Tænk, hvis “jeg” har opbygget en illusion om, hvem “jeg” er, i stedet for at erfare, hvem jeg er indefra.
Dette ego-spil kan man bl.a. følge i konkurrencer som Robinson og Paradise Hotel.
Jeg tror dybest set, at perfektionisme handler om et ubevidst ønske om at være hel i sit indre.
Man tror, at man bliver hel, hvis man har styr på de ydre ting i sit liv.
Eks.: “Hvis jeg får lavet en ansigtsoperation, vil der være flere mænd, som elsker mig…”
Det er så ubevidst underforstået, at mændene elsker én på grund af ens smukke ansigt og ikke for den, man er i sit indre.
Denne livstil kan let føre til begær frem for kærlighed.
Jeg tror, at kærlighed skal være (k)ærlig for at være ægte.
Egoet fører os på mange blindveje, men er også den største lærer og udfordrer.
Du skal ikke være bange for at lave fejl.
Fejl giver os noget at reflektere over.
Her er en måde, du kan bearbejde svære følelser.
Den stammer fra bogen “Jesus som visdomslærer”:
1) Fokuser på det, du føler, og “synk ned” i afslappet opmærksomhed.
Ofte vil kroppen sende sine instinktive signaler.
Giv dig god tid…
2) Byd din følelse velkommen.
3) Giv slip, når det er tid.
Det kan gøres af flere omgange.
Enten samme dag eller når du har tid.
