Barnlig?
Børn er dejlige. Ingen tvivl om det…. De rummer alle følelser.
Det, jeg kalder de barnlige følelser.
På en dag kan deres ”verden” gå “under” mange gange, men de får det som regel godt igen.
Når jeg skriver barnlige følelser, mener jeg ikke, at “du” er barnlig.
Jeg mener, at vores følelser kan være det…
Da jeg gik i folkeskolen, gik jeg i en såkaldt ”problem-klasse”. Der var stor klikedannelse med strenge ”optagelseskrav”.
Jeg var i en slags klike med to meget nørdede drenge:
”Professor Overklog” og ”Professor Underklog”, blev de kaldt.
Jeg havde lidt til fælles med ”professorerne”, men jeg hørte hverken til hos dem eller resten af klassen.
Når følelserne i klassen blev for voldsomme, trak jeg mig tilbage bag min ”mur”, hvor jeg kunne iagttage klassens ”teaterstykke”.
Alle eleverne påtog sig forskellige roller:
F.eks. Klovnen, lederen, rebellen, dramatikeren, vildmanden, osv.
Det undrede mig, at de ikke forstod, hvor ubevidste de var om deres roller.
Det var et studie i alle slags følelser…
Når jeg fik fri for skole, levede jeg et normalt liv uden ”muren”.
Gennem årene gav mine daglige iagttagelser mig stor viden og bevidsthed om følelser. Nu om dage har jeg ingen ”mur” og er blevet mere udadvendt.
Erfaringer fra min specielle skolegang samt uddannelse (NLP-psykoterapi, Coaching, Hypnose), har fået mig til at indse, at ”børnene” (følelserne) lever videre i voksne mennesker uanset alder og evner.
Alt efter emnet kan det samme menneske enten være barnlig eller voksen.
Uden følelser var vores verden vissen og gold.
Følelser giver både glæde og sorg. De gør verden levende…
Når jeg har folk i terapi, er det fordi, at de ”indre børn” har problemer.
I en moderne verden, hvor der skal tjenes hurtige penge og gøres karriere, bliver ”børnene” tit ulykkelige.
Hvad gør børn, der bliver ulykkelige?
Det forstærker deres følelser… ”Mærk nu efter for pokker!!”
Typisk siger kunderne til mig:
- ”Jeg kan ikke forstå, at jeg har dette problem.
- Jeg er ellers meget rationel og fornuftig”.
Det handler ikke om fornuft. Det handler om ubearbejdede, barnlige følelser.
I gamle dage havde mennesker en bedre kontakt til hinanden. På landet vinker man stadig til alle, man møder – også dem, man ikke kender.
Vores indre “børn” vil anderkendes. Hvad skal anderkendes?
”Børnenes” ret til at føle det, de de føler.
Når vi anerkender egne og andres ret til at føle det, vi føler, stopper ”børnenes” følelsesmæssige kaos.
Måtte menneskeheden tage ved lære og udvikle ”kloge hjerter”…
