Inspiration

UskyldensHjerte

Essens

1. november 2021

Hvad er livets essens?

Mennesker har nået en bevidsthed, hvor vi kan gennemskue dele af os selv.
Vi skal vælge om vi kun vil tænke på vores egne behov. Det dyriske. Det som kaldes Ego.
Eller om vi vil udvikle os til noget større.
Udvide vores bevidsthed gennem selverkendelse, meditation, kontemplation, bøn, uddannelse o.s.v.
Vi kan også vælge ikke, at vælge men kun holde os til det liv vi kender.
Det kan nogen opfatte som at stå “stille”.
Andre vil måske ubevidst kunne lide trygheden i det kendte…
 
Personligt foretrækker jeg at udvikle mig med de naturlige skridt det medføre.
Som jeg ser det har vi flere forskellige bevidstheder.
Der er den instinktive bevidsthed, som sidder forskellige steder i maven. Kan også kaldes for kropsbevidsthed.
Der er den følelsesmæssige bevidsthed, der sidder i ❤️.
Evnen til at tale og lytte, som både er i halsen, men også i ørerne. Skal forstås med forstanden, mærkes med ❤️ og fornemmes med kroppen.
Kommunikations bevidsthed er ret omfattende.
 
Så er der den spirituelle bevidsthed.
Vores sjæl. Vores forhold til naturen og skaberen.
Den inderste essens med dens kreative skønhed.
Intuitiv i sin natur og dermed svær, at forstå fordi det ikke skal forstås, men væres lige som (k)ærlighed. Hvis man er tålmodig kan, der komme en vis forståelse, men den vil være begrænset i forhold til lysets væren i os. Den har sit eget liv og kilde, der finder vores “huler”og “revner”, som vand kan.
Det kan ikke til fulde beskrives dens skønhed og høje vibrationer…
Jeg oplevede engang i et buddhistisk tempel, at blive ét med lyset. Jeg havde intet navn eller identitet mens jeg mediterede med de andre.
Det var en fuldkommen grænseløs væren, som ord er alt for fattige til, at beskrive.
 
Dette er ikke en bevidsthed alle får et forhold til i vores viden samfund, der er meget tørstig efter logiske beviser.
De fleste “glemmer” bare at ting eksisterer før de bliver bevist.
Vi er alt dette på een gang, så jeg kan godt forstå, der er rigeligt, at forholde sig til.
Der er også mange, som gerne vil fortælle os nøjagtigt, hvad der er “rigtigt” og hvad der er “forkert”. Så kan man pege fingre og fordømme dem , som ikke passer ind i vedtagne normer.
Det kan handle om mange emner indenfor politik, religion, livsstil o.s.v og er dybest set en måde, at ville manipulere og bestemme over vores medmennesker.
Gennem livet bliver vores sind og krop fyldt med en masse mønstre man nemt kan identificere sig med, men som kun er forestillinger.
Det er så vigtigt at have en identitet.
Nogle mennesker mener kun de er “noget” ud fra det job de har.
“Hvem er jeg hvis jeg mister mit arbejde?”
 
Som jeg ser det må vi vælge at finde ud af hvem vi er og hvad vi en del af…
Ikke gennem ubevidste vedtagelser, men ved at turde se os selv på godt og ondt.
Barnlige og primitive i nogle situationer og højtudviklet og empatiske i andre.

Det kræver et modigt ❤️, hvor vi tillader hinanden, at udtrykke os på den måde, der falder os naturligt.
Umuligt!
Vi nogen sikkert sige.
Bestemt muligt vil jeg og andre med mig sige.
Uanset hvad man vælger er, der rigeligt at forholde sig til.
Hvert menneske er noget helt specielt.👀
Vi skal bare turde udleve det…
Mørk mand i sort/hvid med lukkede øjne i sort/hvid holder hænderne foran brystet
Mærk dig selv.
Kontakt og hør mere

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om mine terapi- og spiritualitetsforløb. Jeg står klar til at hjælpe dig med at opnå dine ønskede mål. 

Call Now ButtonRing til mig