Naivitet

Naivitet er den mest åbne tilstand, som findes.

Måske er du ikke enig?

Tænk engang over det…
Når man er naiv, er man maksimalt åben – som et spædbarn, der rækker armene op mod sin mor og forventer at blive båret i hendes trygge arme.
Det gør mor også… som regel.

At være så åben er ikke tiltalende for et voksent menneske.
Så vil “jeg” være sårbar og svag, ville nogen sikkert mene – og det er jo også sandt, men det er ikke hele sandheden.
Det bliver til en slags sandhed, fordi vi lever i et samfund, hvor der er kommet et overfladisk ideal om at være “perfekt” og have succes.
Så skal man helst virke stærk, klog og dygtig, uden man nødvendigvis er det…

Personligt synes jeg, at det giver mere mening at ville være hel i stedet for perfektionisme som et overfladisk ideal.

Hvad er det så for en sandhed, jeg vil udtrykke, der er større?

Børn tillader sig selv at være lykkelige.
Selvfølgelig bliver de kede af det nogle gange, men det er tydeligt, at det er mest naturligt for dem at være maksimalt åbne, legende og værende dem, de er.

Tænk engang på Bibelens skabelsesberetning med Adam og Eva.
De er et lykkeligt par, indtil de har spist af kundskabens træ.
Først dér lægger de mærke til, at de er nøgne.
Jeg opfatter denne beretning som symbolsk.
Deres nøgne kroppe repræsenterer deres sande jeg (sjælen).
Tøjet er egoet: Deres “facade”.
Dem, de tror, de er.
Da de først har taget tøj på, kan de ikke blive i paradiset.
De må vandre, til de en dag kan vende tilbage til Edens have igen.
I vores del af verden er vi blevet så stærke til logik, at vi har “glemt” følelserne af vejen.
Den mentale verden virker mere stabil.
Vi søger materiel tryghed i form af penge, magt og sex.
Der skal ofte ske noget voldsomt for, at vi tør forandre vores liv.
En forelskelse, et trafikuheld, sygdom, økonomisk konkurs osv.

Hvordan kan vi så vende tilbage til paradiset?

Som jeg ser det, må vi se vore ego i øjnene.

Lis Sørensen skriver om en forelskelse med sangen – Mine øjne de skal se:

• “Mine øjne de skal se
• Se på det de gerne vil
• Se så dybt at jeg forsvinder.
• Og selvom kærlighed gør blind
• Ska’ de bore sig derind
• Hvor det er din sjæl de finder”

Et forelsket menneske får naiviteten tilbage.
Kæresteparret ser gennem hinandens ego til de ægte følelser.
Det, jeg kalder (k)ærlighed.
Kærligheden kan kun vokse, hvis den bygger på ærlighed – (k)ærlighed.
(K)ærlighed er det, som giver livet mening.
Den gør os hele sammen.
Den er årsagen til, at de fleste af os bliver født.

Når forelskelsen er overstået, vil egoet vise sig indimellem og skabe problemer.
Jo mere man maser på med at få sin vilje, des sværere har (k)ærligheden det.