Negative tanker og følelser kan fastlåse et menneske i en ond cirkel.
Negative overbevisninger er meget stærk, følelsesmæssig indlæring.
De kan gøre os “svage”, “dumme”, “uvidende”, “lukkede” og “depressive”.
Eksempel. Måske har man oplevet en ulykkelig skilsmisse, hvor det kun var ens partner, som ønskede en skilsmisse.
Hvis man ikke lukker følelserne ud ved at udtrykke dem, kan de sætte sig i vores nervesystem.
Mens man har det dårligt, kan man ubevidst sige:
“Jeg er et ulykkeligt menneske.”
Det kan blive til en form for “sandhed”, hvis man bliver ved med at sige det til sig selv.
Her tager følelserne magten over én.
De bliver til negative overbevisninger.
Kroppen og sindet reagerer på sætningen: “Jeg er et ulykkeligt menneske” og sørger for at gøre det mere og mere “sandt”.
At man engang var lykkelig i sit ægteskab, kan komme til at føles meget langt væk.
Det negative, man udtrykker, er det, man tiltrækker.
Når andre mennesker oplever din negativitet, vil de opføre sig negativt over for dig, og det kan så gøre dig endnu mere negativ i forhold til dit liv.
Det kan blive en vane for mennesker at være negative i deres livsindstilling. Så bliver man fastlåst i sin livsstil.
Det er som at låse sig fast følelsesmæssigt med en kæde og en lås.
Man holder op med at gøre de ting, man elsker. Måske stopper man med at se sine venner og familie.
Jo mere ubevidst ens tanker, adfærd og følelser bliver, des mere kan det virke som om, at man ingen kontrol har over sit eget liv.
Så er det, at man bliver til sine følelser, tanker og handlinger – frem for at være et menneske, som har følelser, tanker og handlinger.
Nogle mennesker har negative overbevisninger over for bestemte ting – andre er generelt negative.
Det kan være adfærd, som man ubevidst har “lært” af sine forældre eller andre, mens man var barn.
Hvad er det, som får mennesker til at bedrage sig selv på den måde?
Når vi stopper med at tage ansvar for vores eget liv, er følelserne som en flok børn uden forældre, uden klart definerede grænser.
Det går galt, og børnene bliver mere og mere kaotiske.
Så det er op til dig selv at blive opmærksom på, hvad du tænker og føler.
Omvendt vil en positiv overbevisning gøre os dygtigere, klogere, stærkere…
Minnesotakuren arbejder med alkoholikere på mange planer for at tillade det enkelte menneske at indse sine egne fejl, tage ansvar for dem, vælge et nyt liv uden alkohol.
Det kan være et hårdt arbejde at tage stilling til sin egen adfærd.
Samtidigt har det også været et hårdt arbejde at “lære” sig selv, at man er et ulykkeligt menneske og få det til at blive til ens virkelighed.
Jeg har altid været meget glad for at arbejde med menneskers personlige problemer.
Det givende at se mennesker udvikle sig.
Selv om man bruger effektive teknikker fra N.L.P., Coaching, Hypnose og Reiki-healing er det kunderne, som vælger at tage ansvar for deres problemer.
De vælger selv at få bearbejdet deres negative tanker, følelser, adfærd og vaner.
Uanset om det er i parterapi eller i forhold til sig selv.
Mennesker har deres helt egen unikke måde at opleve verden på.
Det er det, som gør hvert menneske til noget helt særligt.
Vores indre verden er som et land med meget forskellige love og regler.
De kan variere fra menneske til menneske.
Når vi vælger at tage ansvar for vores eget liv, er der mulighed for at få det bedre med sig selv…