Cirkler har den egenskab at de fylder alt ud. Ingen hjørner. Gennem et langt liv bliver bevidstheden større.
Indholder mere og mere.
Som på billedet kan vi lægge vores bevidstheder sammen.
Blive en større bevidsthed sammen. En dag er vi helt forenet med den største bevidsthed.
Det vil tage lang tid for der er meget at forstå på alle planer.
Der er mange dele af os der skal oplyses.
Noget skal ikke forstås.
Sådan er det for eksempel med (k)ærlighed og ligeleds er det med spiritualitet.
Så vi ser det som er og kan skelne det fra illusioner som ikke er andet end løgne. Jo mere man forstår des mere energi(sandhed) kan man tiltrække og forene sig med. Til sidst er der kun lys når alt er oplyst Del gerne din bevidsthed med andre. Det gør verden hel. Det gør os (k)ærlige.
“Nøgne”som i paradiset blottet for ego vil vi en dag vende tilbage til lyset.
Lyset er selvfølgelig kun en metafor for det vi ved, hvorimod mørket er det som vi ikke er
bevidste om endnu.
Da jeg lærte om transcendental meditation blev det fortalt mig det oprindeligt var sådan, at der kun fandtes en eneste bevidsthed. Denne bevidsthed er idag opdelt i en underbevidsthed og en bevidsthed. Det skulle være en følge af den moderne verden vi lever i. Når man udøver transcendental meditation dagligt vil bevidstheden og underbevidstheden på et tidspunkt blive lagt sammen til en bevidsthed. Det glæder jeg mig til at opleve.
Tænk hvis vi havde et fag i skolen, der hed “kend dig selv”?
Man har travlt med at “skovle” viden ind i eleverne, men de ved intet om hvad bevidsthed er. De kunne lære at få ro i hovedet med simpel meditation. Man kunne også hjælpe dem med at finde deres indlæringsstrategi.
Så kunne undervisningen tilrettelægges efter den enkeltes elevs behov. Den viden eksisterer, men bliver ikke brugt nok. De kunne også få viden om sindstilstande såsom stress, sindslidelser med mere på et simpelt grundlæggende niveau. Se det ville virkelig gavne børnenes bevidsthed. At kende sig selv styrker ens selvværd.