Spejling

Jeg ser mig selv i dig…

Vi spejler os selv i andre mennesker.

Det  er noget vi gør helt ubevidst.
Inden for N.L.P siger man, at ingen kan rumme det “hele”.
Vi “udvælger” ubevidst det vi kan “rumme” til hver vores model af verden.
Der er lige så mange modeler af verden, som der er mennesker.
Vi har nemlig vidt forskellige erfaringer, der skyldes opdragelse, det fysiske nervesystem vi har arvet efter vores forældre, politik, religion og en masse andre ubevidste indtryk efter det liv vi har levet.
Det er nemt at tro, at “min” model er sandheden.

Det værste er når man forsøger, at “trække” sin model af sandheden ned over et af sine medmennesker.
Det sker ofte i diskutioner og skænderier, hvor man kan miste nuancerne og medfølelsen med hinanden.
Det handler om hvad, der bliver “aktiveret” i et menneske i et bestemt sekund.
Hvad tror “jeg” er min “sandhed?”
Hvis min far for eksempel har lært mig, at man ikke skal lade sig “træde på”.
Ja så er det, det som kan blive aktiveret i mig.
Følelserne vælter frem uden for “min” kontrol.

“Hvis jeg vinder har jeg ret!” er den form det ofte har.
Det kan gå helt galt hvis man taler ud fra et “sår” man har fået i livet.
De “barnlige” følelser der er forbundet med et sår kan løbe løbsk – “Fat nu hvad det er jeg siger!”

Egoet har intet at gøre med sandheden. Det er bare en krig på ord.
Det er naturligt nok brugt i politik.
Om det så er godt for styringen af landet er en helt anden snak…

Der er også den sunde spejling af hinanden.
Det er den hvor ingen af os har brug for, at have patent på den endelig sandhed.
Vi har lagt ønsket om magt til side og bidrager med vores erfaringer, hvad vi tror, hvad vi ved. O.s.v
Så kan man skabe et “rum”, hvor man blander sine bevidstheder til fælles kreativitet i et (k)ærligt nærvær med hinanden.
Her lader man hinanden være dem man er, så personligheden får den frihed den har brug for.
Det unødvendigt om man er enige eller ej.
Man kan sagtens give gode råd, men det op til en selv om man vil følge dem.

I det samme menneske kan man opleve både primitive og højt udviklet sider. Vi er bevidste dyr.
Mange ser sig selv adskildt fra dyrerne. Det passer ikke så godt til de billeder vi har af os selv. Som det mest bevidste dyr er vores ansvar stort. Vi skal lære os selv, at kende. Se længere end de forstillinger vi har om vores egne “fortræffeligheder”. Bevidstgørelse er en lang proces. Den kræver en stor ærlighed. “Jeg” må se mig selv på godt og ondt. Hvis man er til det spirituelle er processen meget længere. Der skal man helt ind til kernen, hvor man gennemgår “scener” fra sit eget liv på godt og ondt. Det vigtigt, at ryde op i sit eget kaos.

Hvorfor det?

Hvis man bare lader sit eget kaos være vil det tage energi fra ens bevidsthed. Man kan selv gøre noget for, at blive mere bevidst om dette kaos, men det er ikke nok. For at komme videre må man have professionel hjælp. Tag fat i det som fylder mest. Så vil du sætter dig selv fri fra en masse falske overbevisninger der begrænser dig. Så bliver der plads til at være lykkelig og udleve dit medfødte livsformål.
Om du nu vil dette er selvfølgelig helt op til dig selv, men ikke at vælge er også et valg.

I den kendte film stjernekrigen får den unge Luke Skywalker besked på at aflære det han har lært.
Hans egen overbevisning står i “vejen” for hvad han tror han kan.
Det lyder måske simpelt, men at slippe det egoet har lært sig selv er ikke lige til.
Det kræver hjælp…

You must unlearn what you have learned…